Boligtilbud til internationale medarbejdere på AU
Hvordan hjælper AU med at finde bolig til internationale forskere? Hjælper vi også gæsteforskere og ph.d.-studerende? Deltag i webinaret og få svar.
Info about event
Time
Location
Microsoft Teams
Organizer
På dette webinar vil du få information om den service, som AU Housing og AU Relocation Service yder i forbindelse med at finde bolig til internationale forskere, gæsteforskere og ph.d.-studerende på AU.
Karen Jensen, specialkonsulent i AU Housing, vil fortælle om
- AU Housing boligtilbud til internationale ph.d.-studerende, gæsteforskere og ansatte forskere ved Aarhus Universitet
- Hvordan man søger bolig gennem AU Housing
- Gennemgå hjemmesiden for AU Housing og AU Staff Housing Portal
Marianne Condelli, International Staff and Mobility Advisor i AU Relocation Services vil fortælle om
- AU Relocation Services og hvordan de hjælper med at finde bolig til ansatte forskere på post doc-niveau og opefter
- Hvilke boligmuligheder, der er for ansatte forskere på post doc-niveau og opefter
Målgruppe
Målgruppen er alle der rådgiver, vejleder eller på anden måde servicerer internationale ph.d.-studerende, forskere og gæsteforskere på AU.
Tid og sted
Torsdag den 28. maj 2026 kl. 9:00-10:00
Virtuelt over Teams. Du modtager link på mail umiddelbart før mødet.
Tilmelding
Tilmelding til mødet er påkrævet. Frist for tilmelding er den 24. maj.
Tilmeld dig via link øverst på siden.
For spørgsmål til arrangementet, kontakt venligst Anne P. Langer, apl@au.dk